Free
Ingen varer i kurven.
Kano og Vildmarkskurset er et motiverende introduktionskursus i grundlæggende færdigheder for kanosejlads, der giver dig de nødvendige værktøjer for en sikker tur i Kano. Kano og vildmarkskurset er også et meget hyggeligt kursus. Der vil være mange hyggelige timer i kanoen på vej mod lejrpladsen, under frokosten på en lille solbeskinnet klippe midt i søen eller foran bålet om aftenen mens mørket langsomt sænker sig.
Sø-området ved Olofström byder på en fantastisk natur. Der er rig mulighed for at spotte dyr, som du ikke lige ser herhjemme – måske opleve en bæver eller elg svømme over søen.
Helt sikkert er det, at der venter masser af læring og gode oplevelser.
Foreløbigt program
Torsdag aften ca. kl. 18:00 Teori undervisning i Herlev.
Fredag morgen kører vi til et sø-område ved Olofström i Sverige, hvor vi padler ud i små sjak sammen eller sjakvis, der er tilknyttet min. 2 instruktører, der løbende vil gennemgå kursusindholdet frem til søndag formiddag, hvor vi igen evt. mødes med de andre sjak.
Vi er tilbage igen søndag ca. kl. 16:00 i Herlev. (ruten/området kan evt. blive ændret undervejs, vil dog altid blive afholdt i Sverige, hvis vejret tillader dette).
Emner
· Padleteknik · Udstyr · Rutevalg og planlægning (særligt med henblik på børn og unge)
· Forberedelse · Navigation på vand · Sikkerhed
· Vildmarksteknik · Lejretablering · Proviant · Kæntring og bjærgning
Forhåndskrav
Du skal være fyldt 15 år og SKAL kunne svømme min. 200 meter.
Praktiske oplysninger
Vi vil forsøge at arrangere fællestransport i kursisternes egne biler fra Kursusstedet. Kurset betaler de kursister der stiller deres bil til rådighed fra kursussted til Sverige tur/retur. Der overnattes fortrinsvis i kanobivuak. HUSK evt. Tør/Våddragt
Vi blev EPP certificeret i 2015 (IPP fra 2017), og kursisten vil efter endt kursus og tilfredsstillende resultat få et IPP1 bevis fra Dansk Kano og Kajak forbund.
Pris
Tilgår. Inkluderer mad, transport under kurset og undervisningsmaterialer.
Kursusperiode
St. Bededagsferien 2023
Herlev (København, DK) – Olofström, Sverige (Alternativt Bolmen, Sverige)
Sted
Söderåsens Nationalpark – Sverige (Mødested: Helsingør)
Kontakt til Kursusleder:
Simon Wochner – kanovildmarkskursus@fjeldgruppen.dk