Information om kursus
Fjeld & Vildmark »
Om kurset:
Fjeld- og Vildmarkskursus er et kursus for dig, der aldrig har været i fjeldet før, eller kun på kortere ture i godt vejr og uden stor oppakning. Kurset forbereder dig til at arrangere en fjeldtur med ligesindede (dvs. folk der har været på samme kursus eller tilsvarende) og giver en teoretisk og praktisk erfaring med alt fra udstyr til orientering og introduktion til fjeldførstehjælp.
Antal pladser:
Max. 30 kursister
Foreløbig program:
Vi mødes onsdag kl. 20 i Helsingør, hvorfra vi i samlet flok rejser til en hytte vi har lejet på kanten af Söderåsens Nationalpark (i Sydsverige). Ved hytten undervises du i mange af de grundlæggende færdigheder man behøver for at kunne tage på fjeldtur. Her bliver man inddelt i 4-5 mands patruljer, som sammen skal planlægge og forberede de næste 3 dages vandring i den smukke og kuperede nationalpark. På vandreturen er der løbende instruktion i forskellige færdigheder, såsom turplanlægning, orientering og 1. hjælp. Der er også mulighed for at få testet dit og andres udstyr, få afprøvet konditionen og få de første erfaringer til fremtidige eventyr i vildmarksterræn. Overnatningen sker selvfølgelig i telt.
Kurset afsluttes mandag ca. kl. 15 i Helsingør.
Emner:
· Turplanlægning
· Fjeldsikkerhed
· Rutevalg
· Færdsel i fjeld og vildmark
· Førstehjælp
· Påklædning og udstyr
· Orientering
· Proviant/mad
· "Tur efter evne"
Forhåndskrav:
Du skal minimum være fyldt 15 år, samt have erfaring med kort og kompas,
være i almindelig fysisk form og kunne bære rygsæk på mindst 15 kg.
Praktiske oplysninger:
Der vil være behov for at deltagerne i fællesskab medbringer telte og trangia til brug på kurset. Teamet koordinerer dette i forbindelse med at kursusinformationen sendes ud. Alt overnatning vil foregå i telt. Medbring selv personlig udrustning i egen rygsæk og nogen fornuftige vandrestøvler.
Pris:
1800 kr. Prisen inkluderer mad, transport under kurset og undervisningsmaterialer.
Kursusperiode:
13.-18. april 2022 (Påsken)
Sted:
Söderåsens Nationalpark - Sverige (Mødested: Helsingør)
Tilmeldingsfrist:
15. marts 2022
Kontakt til Kursusleder:
Navn: Christian Schubert
Stand-in Kursusleder:
Simon Wochner
E-mail: fjeldvildmarkskursus@fjeldgruppen.dk
Fjeldgruppen.dk © 2012 • Senest opdateret efterår 2021