0
Free

Ingen varer i kurven.

Fjeld- og Vildmarkskursus

Starten på fremtidens eventyr!

Fjeld- og Vildmarkskursus er for dig, der ikke har været på fjeldet før, eller kun på kortere ture i godt vejr og uden stor oppakning. Kurset er en introduktion til planlægning og udførelse af både kortere og længere ture i fjeld og vildmark. Kurset giver en teoretisk og praktisk erfaring med alt fra udstyr til orientering, lejrliv, mad samt en introduktion til fjeldførstehjælp.

Foreløbigt program

Kurset starter og slutter i Danmark.

Vi mødes i Helsingør, hvorfra vi i samlet flok rejser til en hytte på kanten af Söderåsens Nationalpark (i Sydsverige). Ved hytten bliver du undervist i mange af de grundlæggende færdigheder, som du behøver for at kunne tage på fjeld- eller vildmarkstur.

Kursisterne inddeles i 4-5 mands patruljer, som sammen skal planlægge og forberede de næste 3 dages vandring i den smukke og kuperede nationalpark. På vandreturen er der løbende instruktion i forskellige færdigheder, såsom turplanlægning, orientering og 1. hjælp. Der er også mulighed for at få testet dit og andres udstyr, få afprøvet konditionen og få de første erfaringer til fremtidige eventyr i vildmarksterræn. Overnatningen sker selvfølgelig i telt.

Emner

  • Turplanlægning
  • Fjeldsikkerhed
  • Rutevalg
  • Færdsel i fjeld og vildmark
  • Førstehjælp
  • Påklædning og udstyr
  • Orientering
  • Proviant/mad
  • Tur efter evne

Forhåndskrav

Du skal være:

  • Mindst 15 år
  • Kunne bruge kort og kompas til husbehov
  • Være i almindelig fysisk form og kunne bære egen rygsæk med tøj, grej og mad til en kort uge (ca. 15 kg.).

Turlængden kan nå op til 15 km pr. dag.

Praktiske oplysninger

Der vil være behov for, at deltagerne i fællesskab medbringer telte og trangia til brug på kurset. Det koordineres af kursusteamet i forbindelse med at kursusinformationen sendes ud. Al overnatning foregår i telt. Medbring selv personlig udrustning i egen rygsæk og nogen fornuftige vandrestøvler. Antal kursister: 8-16.

Pris

Forventet ca. 2.300,-

For medlemmer af DDS, KFUM og De grønne pigespejdere. For andre deltagere er der et tillæg på kr. 500,-.

Prisen inkluderer kursusmaterialer, mad, transport under kurset og undervisningsmaterialer.

Der udsendes deltagerbrev ca. 14 dage før kursusstart.

Kursusperiode

Påsken 2025

Tilmelding: 1. marts 2025

Tilmelding sker her:

Tilgår snarest.

Sted

Mødested/slutsted: Helsingør

En del af turen foregår i Söderåsens Nationalpark – Sverige

Kontakt til Kursusleder

Bo Gyldenkærne – fvi@fjeldgruppen.dk